En
Kolonnes Marsch mod Fienden.
Sp.
I hvormange Dele inddeles en Kolonne, og hvilke
Benævnelser have de.
Sv.
I 3 Dele:
1.Hoved = Kolonnen,
2.Avantgarden eller
Fortrop,
3.Arriergarden eller
Bagtrop.
Sp.
Hvorledes sørger en Kolonne for sin Sikkerhed paa Marschen.
Sv.
Den udsender til alle Sider smaa Korps, for
at opdage Fienden,
observere
dens Stillinger, igiennemsøge
Egnen til
alle Sider af Kolonnen, og
naar de
opdage Fienden, give Underretning derom
til Kolonnen, og endelig at opholde Fienden,
indtil Kolonnen har formeret sig til Slagorden.
Sp.
Hvad kalles disse Sikkerheds=Korps, og hvormange
ere de.
Sv.
a.
Fortrop, som udsendes fra Avantgarden.
b.
Bagtrop, som
udsendes fra Arriergarden,
c.
Sidetrop, som udsendes fra Kolonnen.
Sp.
Hvad betyde de Ord Teten, Flanquen, og Queuen, og hvor stærke
ere de Trops som udsendes.
Sv.
Teten er det
Forreste, Flanquen og Queuen det bageste af
Kolonnen; de til alle Sider
udsendte Korpsers Styrke retter sig
efter Kolonnens Styrke og Egnens
Beskaffenhed.
Sp.
Hvorledes bærer Mandskabet i disse Korps Geværet.
Sv.
De bærer Geværet på Skuldren til Hvil med Bajonetten paa.
Sp.
Hvorledes sørger enhver af disse til alle
Sider udsendte Trops for
deres Sikkerhed,
og hvorledes bære de Geværet.
Sv.
De udsende, i en Afstand af 2 til 300 Skridt
til alle Sider, enkelte Mænd,
(men i Norge og andre
skovrige og smaa
dalede Egne, 2 og 2 Mænd, som
holde sig noget i Nærheden af hver anden)
hvilke bære Navn af Blænkere, disse bære
Geværet ligesom Vedetvokterne.
Sp.
Hvilke ere Blænkernes Pligter.
Sv.
At være særdeles opmærksom, især mod de Sider, hvor
Fienden ventes fra, ikke
passere nogen Gienstand,
den være liden
eller stor, uden nøie at have
undersøgt den, passe paa at de ikke tabe
Forbindelsen med deres Trops, give Tegn naar
Fienden skulle være i Nærheden, og endelig understøtte deres Trops i at
opholde Fienden, til Kolonnen er
opmarscheret.
Sp.
Hvorledes inddeles Blænkerne ved enhver
Trop.
Sv.
Fortroppen har en Forblænker; denne har
igien 2de Forspidser; til hver
Side er en Sideblænker; hver af
disse har igien deres 2de Forspidser; de 2de
Sidetrops have hver en Sideblænker; disse have
hver deres 2de Forspidser; Bagtroppen haver
til hver Side en Sideblænker; disse have igien
hver deres 2de Forspidser og en Bagblænker,
som har 2de Forspidser. Forblænker,
Sideblænker og Bagblænker ere at ansee,
som Mellemvedetter, der holde Forbindelsen
sikker og paalidelig mellem Forspidsen
og Troppen, den er udsendt fra.
Sp.
Hvilken Afstand have disse fra hinanden.
Sv.
Blænkerne holde sig saa langt fra Troppen,
at de stedse kan have
Kommunikasion eller
sikker Forbindelse med deres
Trop,
og om muligt see og sees af Troppen;
og endelig at Spidserne ligeledes
aldrig
gaae længre frem, end at de altid kan
sees af Blænkerne.
Sp.
Hvad have Spidserne at iagttage.
Sv.
Spidserne maae gaae meget sindig frem, ikke fremfusende,
ofte staae stille, især om Natten
og lytte, ikke passere nogen
Busk
eller Krat uden at have
giennemsøgt det, og imellem see tilbage efter
Blænkeren, krybe og paa de høieste Bakker med
aftagen Hat og see rundt omkring i Egnen efter
Fienden, bemæktige sig de Personer, de maatte
træffe paa Veien, og udforske af dem med
Trudsel Fiendens Stilling og Styrke, skyde paa
enhver, som ikke svarer, efterat de 2de Gange
har anraabt med Hvem der? dog en kort Standsning
eller Ophold, mellem hvert Anraab: Hvem
der? for desbedre at skiønne, om, og hvad der
svares, og endelig melde tilbage til Blænkeren
det, som forekommer dem ved deres Eftersøgning.
Sp.
Hvilke ere Blænkerens Pligter.
Sv.
At understøtte Spidserne, naar disse blive pludselig angrebne af Fienden, melde
hurtig tilbage til Vagten
det, som maatte
medles dem fra Spidserne,
ikke
passere nogen Gienstand uden
nøie at have eftersøgt den, stedse have Øie med
Spidserne, og af og til see tilbage til Troppen,
at de ikke tabe deres Afstand fra den.
Sp.
Hvad haver Spidserne og Blænkerne at iagttage
ved at undersøge Grøvter og
Gierder.
Sv.
En af Spidserne bestiger med spændt Hane Grøvten, og naar
han har undersøgt, at
Grøvten paa den anden Side er
frie
for Fiendtlige, springer han ned af
Grøvten og gaaer videre frem;
den anden
Mand, som stedse holder sig 20 til
30
Skridt fra den første Mand, bestiger nu Grøvten,
og i det han forlader den, vinker han af Blænkerne,
som nu bestiger Grøvten og forbliver
der,
indtil Troppen har nærmet sig Grøvten,
hvor den bliver staaende, indtil Egnen til
alle Sider er afsøgt paa 4 à 600 Skridt af Blænkerne.
Sp.
Hvad Hoved = Regel gielder ved Grøvte = Afsøgningen.
Sv.
At Grøvten maae meget nøie giennemsøges i deres hele Løb af Blænkerne, forend
Troppen og Kolonnen vover sig videre fremad.
Sp.
Hvorledes afsøge Skove, Buske og Krat.
Sv.
Spidserne og Blænkerne understøtte hinanden ved
Afsøgningen, saaledes at de med
spændt Hane gaae vaersomt
omkring Buskene, seer nøie
til,
at intet Fiendtligt ligger skiult. Blænkerne
gaae enkelte saalangt fra hinanden, at
de stedse kan se hinanden, og at den sidste Mand
kan see Troppen.
Sp.
Hvorledes giennemsøges Dale, Defileer og Diger.
Sv.
Naar Blænkerne have giennemsøgt Dalen etc. paa samme Maade som ved Grøvter og
Gierder, avancerer Troppen ind i Dalen eller
Huulveien, og forbliver der,
indtil Egnen er giennemsøgt paa
3 à 400 Skridt til alle Sider omkring Udgangen;
naar det er skeet, avancerer Troppen og
Kolonnen videre frem; Bagtroppen med Blænkerne
besætter Dalen eller Huulveiens Ingang,
indtil ingen Fare er for Fienden, eller Kolonnen
er i Sikkerhed.
Sp.
Hvad er en Defille.
Sv.
Defilee er en snever Vei, en Huulvei: at Defilere,
er at marschere igiennem
saadan snever Vei.
Sp.
Hvorledes afsøges en enkelt Huus om Dagen.
Sv.
Saasnart Blænkerne passere et enkelt Huus, sniger Spidserne sig sagte omkring
Huset, findes intet
Fiendtligt, søger de at faae en af Beboerne
ud, som de nøie udspørge, og true med
at skyde ham, hvis han taler Usandhed, siger
han at han intet ved om Fienden, giver man
ham til Blænkerne, som atter udspørger ham;
giver ham endnu det samme Svar, da kan man
først begynde med mere Tryghed at igiennemsøge
Huset og Haugen; naar det er giort,
spørges atter; om han ingen Underretning kan
give om Fienden; imidlertid bringes ham til Kommandeuren
for Kolonnen, hvor han forbliver som
Gidsel, forend man haver overbeviist
sig om Sandheden af hans Udsigende.
Sp.
Hvorledes afsøges en enkelt Huus om Natten i eget Land.
Sv.
I eget Land lister den første Spidse sig til
den Side af Huset, hvor han
seer Lys;
seer han intet Fiendtligt,
opsnapper han den første Mand, som gaaer
ud af Huset, sætter ham Geværet for Brystet,
og søger saaledes truende, at faae Underretning
om Fienden, derefter bringes ham til
Kommandeuren.
Sp.
Hvorledes afsøges et enkelt Huus om Natten i Fiendligt
Land.
Sv.
Der udgiver en af Spidserne sig for
Deserteur eller forvildet
Landsmand, og
beder en af Husets Folk vise
Veien; saasnart denne er i
hans Vold, bringes ham
understøttet af sin anden Kammerat med Magt til Kolonne = Kommandeuren.
Sp.
Hvorledes afsøges en Broe eller Vadested.
Sv.
Først afsøges Egnen og Aabredden paa denne Side, dernæst
gaar Blænkerne i 100
til 150 Skridts Afstand fra hinanden over Broen, rekognoserer Broen, over og under samme, og afsøger
Aabredden og Egnen paa 2 à 300
Skridt paa den anden Side;
efter at det er skeet, passeres
Broen og
Vadestedet af Troppen og Kolonnen
paa samme Maade, som ved Huulveie.
Sp.
Hvorledes afsøges en Bye om Dagen.
Sv.
De Personer, som Blænkerne træffe paa Veien til Byen, trues skarpt og bringes
til Vagtkommandeuren; ere de
Efterretninger, som disse
give, ikke
fulstændige, afsøges der første
Huus paa samme Maade som for en
enkelt
Gaard, og denne Afsøgning fortsættes fra Gaard
til Gaard, dog meget forsigtig.
Sp.
Hvorledes afsøges en Bye om Natten.
Sv.
Man opsnapper en af Byens rigeste og
fornemste Mænd, som bringes til
Vagt = kommandeuren,
hvilke søger at faae Sandheden at vide
af ham, ved milde eller haarde Midler. Tilstaaer
ham at Fienden er i Byen, søger Blænkerne
at opdage en fiendtlig Post ved at lytte efter
Postens Anraab, derpaa nærmer han sig Posten
forsigtig, søger paa en behændig Maade at fratage
ham Vaabenet, sætte ham Bajonetten for Brystet,
og truer med at stikke ham ihiel, dersom ham
giver Lyd fra sig, derefter bringer ham ham til
Kommandeuren.
Sp.
Hvorlædes forholder Blænkerne sig med et enkelt Huus,
hvori de træffe Fiendtlige.
Sv. De melde det til Troppen, som sagte nærmer sig Huset, stiller i Døren og ved hvert Vindue 2de Poster, som paa en Gang stikke Geværpibene ind af Døren og Vinduerne, og true med at skyde dem, hvis de ikke strax overgive sig; derefter gaae nogle af Mandskabet ind i Stuen, bemægtige sig deres Vaaben og bringe de Fangne til Vagten.