En Kolonnes Marsch mod Fienden.

Sp.    I hvormange Dele inddeles en Kolonne, og hvilke Benævnelser have de.

Sv.    I 3 Dele:

1.Hoved = Kolonnen,

2.Avantgarden eller Fortrop,

3.Arriergarden eller Bagtrop.

Sp.    Hvorledes sørger en Kolonne for sin Sikkerhed paa Marschen.

Sv.    Den udsender til alle Sider smaa Korps, for at  opdage Fienden, observere dens Stillinger, igiennemsøge Egnen til alle Sider af Kolonnen, og naar de opdage Fienden, give Underretning derom til Kolonnen, og endelig at opholde Fienden, indtil Kolonnen har formeret sig til Slagorden.

Sp.    Hvad kalles disse Sikkerheds=Korps, og hvormange ere de.

Sv.    a.  Fortrop, som udsendes fra Avantgarden.

b.  Bagtrop, som udsendes fra Arriergarden,

c.  Sidetrop, som udsendes fra Kolonnen.

Sp.    Hvad betyde de Ord Teten, Flanquen, og Queuen, og hvor stærke ere de Trops som   udsendes.

Sv.    Teten er det Forreste, Flanquen og Queuen det bageste af Kolonnen; de til alle Sider udsendte Korpsers Styrke retter sig efter Kolonnens Styrke og Egnens Beskaffenhed.

Sp.    Hvorledes bærer Mandskabet i disse Korps Geværet.

Sv.    De bærer Geværet på Skuldren til Hvil med Bajonetten paa.

Sp.    Hvorledes sørger enhver af disse til alle Sider udsendte Trops for deres Sikkerhed, og hvorledes bære de Geværet.

Sv.    De udsende, i en Afstand af 2 til 300 Skridt til alle Sider, enkelte Mænd, (men i Norge og andre skovrige og smaa dalede Egne, 2 og 2 Mænd, som holde sig noget i Nærheden af hver anden) hvilke bære Navn af Blænkere, disse bære Geværet ligesom Vedetvokterne.

Sp.    Hvilke ere Blænkernes Pligter.

Sv.    At være særdeles opmærksom, især mod de Sider, hvor Fienden ventes fra, ikke passere nogen Gienstand, den være liden eller stor, uden nøie at have undersøgt den, passe paa at de ikke tabe Forbindelsen med deres Trops, give Tegn naar Fienden skulle være i Nærheden, og endelig understøtte deres Trops i at opholde Fienden, til Kolonnen er opmarscheret.

Sp.    Hvorledes inddeles Blænkerne ved enhver Trop.

Sv.    Fortroppen har en Forblænker; denne har igien 2de Forspidser; til hver Side er en Sideblænker; hver af disse har igien deres 2de Forspidser; de 2de Sidetrops have hver en Sideblænker; disse have hver deres 2de Forspidser; Bagtroppen haver til hver Side en Sideblænker; disse have igien hver deres 2de Forspidser og en Bagblænker, som har 2de Forspidser. Forblænker, Sideblænker og Bagblænker ere at ansee, som Mellemvedetter, der holde Forbindelsen sikker og paalidelig mellem Forspidsen og Troppen, den er udsendt fra.

Sp.    Hvilken Afstand have disse fra hinanden.

Sv.    Blænkerne holde sig saa langt fra Troppen, at de stedse kan have Kommunikasion eller sikker Forbindelse med deres Trop, og om muligt see og sees af Troppen; og endelig at Spidserne ligeledes aldrig gaae længre frem, end at de altid kan sees af Blænkerne.

Sp.    Hvad have Spidserne at iagttage.

Sv.    Spidserne maae gaae meget sindig frem, ikke fremfusende, ofte staae stille, især om Natten og lytte, ikke passere nogen Busk eller Krat uden at have giennemsøgt det, og imellem see tilbage efter Blænkeren, krybe og paa de høieste Bakker med aftagen Hat og see rundt omkring i Egnen efter Fienden, bemæktige sig de Personer, de maatte træffe paa Veien, og udforske af dem med Trudsel Fiendens Stilling og Styrke, skyde paa enhver, som ikke svarer, efterat de 2de Gange har anraabt med Hvem der? dog en kort Standsning eller Ophold, mellem hvert Anraab:  Hvem der? for desbedre at skiønne, om, og hvad der svares, og endelig melde tilbage til Blænkeren det, som forekommer dem ved deres Eftersøgning.

Sp.    Hvilke ere Blænkerens Pligter.

Sv.    At understøtte Spidserne, naar disse blive pludselig angrebne af Fienden, melde hurtig tilbage til Vagten det, som maatte medles dem fra Spidserne, ikke passere nogen Gienstand uden nøie at have eftersøgt den, stedse have Øie med Spidserne, og af og til see tilbage til Troppen, at de ikke tabe deres Afstand fra den.

Sp.    Hvad haver Spidserne og Blænkerne at iagttage ved at undersøge Grøvter og Gierder.

Sv.    En af Spidserne bestiger med spændt Hane Grøvten, og naar han har undersøgt, at Grøvten paa den anden Side er frie for Fiendtlige, springer han ned af Grøvten og gaaer videre frem; den anden Mand, som stedse holder sig 20   til 30 Skridt fra den første Mand, bestiger nu Grøvten, og i det han forlader den, vinker han af Blænkerne, som nu bestiger Grøvten og forbliver der, indtil Troppen har nærmet sig Grøvten, hvor den bliver staaende, indtil Egnen til alle Sider er afsøgt paa 4 à 600 Skridt af Blænkerne.

Sp.    Hvad Hoved = Regel gielder ved Grøvte = Afsøgningen.

Sv.    At Grøvten maae meget nøie giennemsøges i deres hele Løb af Blænkerne, forend Troppen og Kolonnen vover sig videre fremad.

Sp.    Hvorledes afsøge Skove, Buske og Krat.

Sv.    Spidserne og Blænkerne understøtte hinanden ved Afsøgningen, saaledes at de med spændt Hane gaae vaersomt omkring Buskene, seer nøie til, at intet Fiendtligt ligger skiult. Blænkerne gaae enkelte saalangt fra hinanden, at de stedse kan se hinanden, og at den sidste Mand kan see Troppen.

Sp.    Hvorledes giennemsøges Dale, Defileer og Diger.

Sv.    Naar Blænkerne have giennemsøgt Dalen etc. paa samme Maade som ved Grøvter og Gierder, avancerer Troppen ind i Dalen eller Huulveien, og forbliver der, indtil Egnen er giennemsøgt paa 3 à 400 Skridt til alle Sider omkring Udgangen; naar det er skeet, avancerer Troppen og Kolonnen videre frem; Bagtroppen med Blænkerne besætter Dalen eller Huulveiens Ingang, indtil ingen Fare er for Fienden, eller Kolonnen er i Sikkerhed.

Sp.    Hvad er en Defille.

Sv.    Defilee er en snever Vei, en Huulvei: at Defilere, er at marschere igiennem saadan snever Vei.

Sp.    Hvorledes afsøges en enkelt Huus om Dagen.

Sv.    Saasnart Blænkerne passere et enkelt Huus,  sniger Spidserne sig sagte omkring Huset, findes intet Fiendtligt, søger de at faae en af Beboerne ud, som de nøie udspørge, og true med at skyde ham, hvis han taler Usandhed, siger han at han intet ved om Fienden, giver man ham til Blænkerne, som atter udspørger ham; giver ham endnu det samme Svar, da kan man først begynde med mere Tryghed at igiennemsøge Huset og Haugen; naar det er  giort, spørges atter; om han ingen Underretning kan give om Fienden; imidlertid bringes ham til Kommandeuren for Kolonnen, hvor han forbliver som Gidsel, forend man haver overbeviist sig om Sandheden af hans Udsigende.

Sp.    Hvorledes afsøges en enkelt Huus om Natten i eget Land.

Sv.    I eget Land lister den første Spidse sig til den Side af Huset, hvor han seer Lys; seer han intet Fiendtligt, opsnapper han den første Mand, som gaaer ud af Huset, sætter ham Geværet for Brystet, og søger saaledes truende, at faae Underretning om Fienden, derefter bringes ham til Kommandeuren.

Sp.    Hvorledes afsøges et enkelt Huus om Natten i Fiendligt Land.

Sv.    Der udgiver en af Spidserne sig for Deserteur eller forvildet Landsmand, og beder en af Husets Folk vise Veien; saasnart denne er i hans Vold, bringes ham understøttet af sin anden Kammerat med Magt til Kolonne = Kommandeuren.

Sp.    Hvorledes afsøges en Broe eller Vadested.

Sv.    Først afsøges Egnen og Aabredden paa denne Side, dernæst gaar Blænkerne i 100 til 150 Skridts Afstand fra hinanden over Broen, rekognoserer Broen, over og under samme, og afsøger Aabredden og Egnen paa 2 à 300 Skridt paa den anden Side; efter at det er skeet, passeres Broen og Vadestedet af Troppen og Kolonnen paa samme Maade, som ved Huulveie.

Sp.    Hvorledes afsøges en Bye om Dagen.

Sv.    De Personer, som Blænkerne træffe paa Veien til Byen, trues skarpt og bringes til Vagtkommandeuren; ere de Efterretninger, som disse give, ikke fulstændige, afsøges der første Huus paa samme Maade som for en       enkelt Gaard, og denne Afsøgning fortsættes fra Gaard til Gaard, dog meget forsigtig.

Sp.    Hvorledes afsøges en Bye om Natten.

Sv.    Man opsnapper en af Byens rigeste og fornemste Mænd, som bringes til Vagt = kommandeuren, hvilke søger at faae Sandheden at vide af ham, ved milde eller haarde Midler. Tilstaaer ham at Fienden er i Byen, søger Blænkerne at opdage en fiendtlig Post ved at lytte efter Postens Anraab, derpaa nærmer han sig  Posten forsigtig, søger paa en behændig Maade at fratage ham Vaabenet, sætte ham Bajonetten for Brystet, og truer med at stikke ham ihiel, dersom ham giver Lyd fra sig, derefter bringer ham ham til Kommandeuren.

Sp.    Hvorlædes forholder Blænkerne sig med et enkelt Huus, hvori de træffe Fiendtlige.

Sv.    De melde det til Troppen, som sagte nærmer   sig Huset, stiller i Døren og ved hvert Vindue 2de Poster, som paa en Gang stikke Geværpibene ind af Døren og Vinduerne, og true med at skyde dem, hvis de ikke strax overgive sig; derefter gaae nogle af Mandskabet ind i Stuen, bemægtige sig deres Vaaben og bringe de Fangne til Vagten.