Om en Armees Inqvartering i Feldten, og hvorledes den sørger for sin Sikkerhed.

Sp.    Hvad forsaaes ved det Ord Feldten og Feldt = Tieneste.

Sv.    Feldten er Marken, og den Tieneste som lærer  Soldaten, hvorledes han skal forholde sig mod sin Fiende i Feldten og hvorledes benytte sig af Marken og Markens Egenheder, kaldes Feldt = Tienesten.

Sp.    Naar siges om en Armee, at den ligger i Kanoneringsqvarteer, og naar i Vinterqvarteer.

Sv.    Naar enten den hele eller endeel af Armeen drager ud af deres Standqvarterer og inqvarteres i Smaaesteder og Bønderbyer, siges om Armeen, at den kantonerer eller ligger i         Kantonneringsqvarteer; drager den mod Vinterstid tilbage fra Leiren til sine Kantonneringsqvarterer, saa kaldes disse nu Vinterqvarterer.

Sp.    Naar ligger en Armee i Leir eller kamperer, og naar bivouquerer den.

Sv.    Naar Armeen ligger i Marken under Telte, ligger den i Leir eller kamperer; ligger den derimod i Marken under aabwn Himmel, uden noget Skiul eller Dække over sig, bivouaquerer den.

Sp.    Hvorledes sørger en Armee, som bliver paa Stedet for sin Sikkerhed.

Sv.    Ved at udstille Vagter.

Sp.    Hvor mange Slags Vagter udsættes i Feldten, hvad kaldes de, og hvor udstilles de.

Sv.    Der gives 2 Slags: Feldtvagter, som altid stilles i Dale eller bag Gienstande, der skiule dem  for Fienden, sielden længre end 1000 Skridts Afstand til Armeen, og Piquetvagter, som stilles enten ved Armeen selv eller ogsaa imellem Armeen og Feldtvagten.

Sp.    Hvilke ere disse Vagters Pligter.

Sv.    Piquetvagtens Pligter ere nøiagtig at melde det tilbage til Armeen, som bliver ham meldt fra hans udsadte Poster, efterat han først om mueligt har overbeviist sig om Meldingens Rigtighed, og naar Fienden trænger for stærk paa, da at opholde ham, indtil Armeen har ordnet sig.

Sp.    Hvilke ere de første Pligter, som Feldtvagten haver at iagttage, naar den kommer til sin Post.

Sv.    Den udgiver først Feldtraab og Kontrategn, dernæst udsætter den Poster.

Sp.    Hvad betyde de Ord Feldtraab og Kontrategn, og hvortil ere disse nødvendige.

Sv.    For i Krigen at kunde kiende Ven fra Fiende, udgives et Ord eller et Navn til enhver Soldat, hvilket kaldes et Feldtraab. I samme Øiemed udgives ogsaa et vilkaarligt Tegn med Legemet; hvilket Tegn kaldes et Kontrategn.

Sp.    Hvad kaldes Posterne, som udsættes fra Feldtvagten, og hvorledes inddeles de.

Sv.    De fra Feldtvagten udsatte Poster eller Vedetter inddeles i 5 Dele.

a)      Almindelige.

b)      Mellem eller Kommunikation.

c)      Avertissements

d)      Strand og

e)      Kosakvedetter.

      Vedettene kunde enten være enkelte eller dobbelte.

Sp.    Hvorlangt stilles Vedetterne fra Feldtvagten, og hvor stor Afstand er der indbyrdes imellem den selv.

Sv.    Vedetterne stilles ei længre fra Feldtvagten en at denne kan høre, naar de skyde; fordrer Nødvendigheden at de stilles i en længre Afstand, da søge de paa anden Maade at faae       Kommunikation med Feldtvagten. den   indbyrdes Afstand fra hinanden maae ei være længre end at de kunne see hinanden, for at intet Fiendtligt ubemærkt skal snige sig igiennem Vedetkieden; saaledes kaldes den hele Rad af  Vedetter, som ere udsatte fra Feldtvagten.

Sp.    Hvorledes bære Vedetterne deres Vaaben paa Posterne.

Sv.    Vedetterne have om Dagen ingen Bajonet paa Geværet til Hviil liggende Skiæftet i venstre Arm, venstre Haands Tommelfinger imod Pandækkelen, for at forhindre at Geværet ikke skal gaae af i Roe, Haandens øvrige Fingre lægges bag Hanen omkring Laaset, den høire Haand lægges over den venstre Arm. Til Skud bæres Geværet ved at sætte det Tynde af Kolben i det Tynde af Siden, høire Haands Tommelfinger sættes over Hanen, og de øvrige Fingre om Ringbøilen, med deb venstre Haand omfattes Løbet. I Regnveir Laaset under Kappen med Geværpiben nedad.

Sp.    Paa hvilke Steder udsættes disse Vedetter, og af hvad Aarsag.

Sv.    De udsættes paa Egnens høieste Steder for at kunne overskue Egnen i lang Afstand, især mod Fienden.

Sp.    Hvorledes staae disse Vedetter paa deres Poster.

Sv.    Enten staae de skraae til hinanden, eller den ene staaer og seer lige ud, medens den anden med raske Skridt gaaer op og ned forbi Posten, eller begge gaae op og ned forbi hinanden, vendende sig stedse mod den fiendlige Side;  naar de gaae forbi hinanden, skeer det stedse paa Kolbesiden; sog er det bedst at de staae stille.

Sp.    Hvilke ere de udsatte Vedetposters Pligter.

Sv.    Ikke at lade nogen nærme sig uden at anraabe dem paa 50 Skridts Afstand, med et raskt kort og middelmaadig høit: hvem der? nøie at examinere dem og affordre Feldtraab og Kontrategn; melde til Vagten enhver saavel stor som liden Begivenhed, som forefalder ved og om deres Post, saavidt de kunne see; ikke give nogen Honneur og fremdeles være aarvaagen, ikke ryge Tobak og ikke sætte Geværet fra sig.

Sp.    Er det tilladt at Vedetten maae gaae fremad fra sin Post, og hvad har han at iagttage ved Nattetider.

Sv.    Det tillades ham at gaae 20 til 30 Skridt fremad mod de Steder, hvor Fienden er, for om  muligt tidligere at kunne opdage Fiendens Komme og især ved Nattetider, ofte lytte ved at lægge Øret ned til Jorden, om noget skulle have sneget sig ind i Vedetkieden. Naar han i Nærheden hører Ruslen i Buske, nærmer han sig ligeledes fremad mod Busken understøttet af sin Sidemand; og anraaber 2de Gange, hvem der? svares ikke, skyder han, hvilket er Tilfældet, naar hans Anraab ei besvares.

Sp.    Hvilke flere Sikkerheds Anstalter haver  Feldtvagten at iagttage. og hvilke ere deres Pligter.

Sv.    For at indhente Efterretning om Fiendens Stilling, Styrk og Afstand fra Armeen, som og for at eftersee at Vedetterne iagttage deres Pligter, udsender Feldtvagten smaae Kommandoer, hvilke kaldes Patrouiller.

Sp.    Hvorledes inddeles Patrouillerne.

Sv.    I 2 Dele, nemlig:

a. Rekonoserings og

b. Snigpatrouiller.

Sp.    Hvormange Slags af Rekonoseringspatrouiller gives der.

Sv.    2de Slags:  a. De som rekonoserer Vedetkieden, og efterseer, om enhver Mand er  paa sin Post og iagttager sine Pligter, og som i det høieste i en Afstsnd af 2 til 300 Skridt rekognoserer Egnen udenfor Vedetkieden.  b. De som uden at eftersee Vedetposterne i en længere Afstand fra Vedetkieden allene befatte sig med at afsøge Engnen, og undersøge Fiendens Stilling, Styrke og Bevægelser.

Sp.    Hvilke ere Snigpatrouillernes Pligter.

Sv.    At indhente Efterretning fra en af vore Poster,  som Fienden har afskaaret, og nu ligger enten i  Ryggen eller i Siden af den Egn, Fienden har  besadt.

Sp.    I hvad Orden gaaer Patrouillerne.

Sv.    2 Mand gaaer i Spidsen i en S ksak, 50 til 100 Skridt bag dem Underofficeren med 2 Mand; 50 Skridt efter dem Resten af Patrouillen.

Sp.    Hvorledes bæres Geværet ved Patrouillering.

Sv.    Patrouillen har ingen Bajonet paa Geværet. Spidserne bære deres Geværer som Gefreidere;  de øvrige bære Geværet paa Skulderen med Geværet i Armen. Jægerne bære deres Rifler i  høire Arm til Hvile. Skieløberne bære deres Rifler i venstre Haand naar de ere paa Skie, men ellers som Jægerne.

Sp.    Hvad er at rekognosere.

Sv.    Der er nøie at see og skue omkring sig til alle   Sider og med Nøiagtighed lægge merke til alt hvad som foregaaer i den Egn, man kan overskue.

Sp.    Hvorledes anraabes en Patrouille.

Sv.    Ved en Patrouilles Affærdigelse spørges:

         Hvem der?         —        Patrouille.

         Staae!     Patrouille!       Kontrategn?

         Hvem  fører Patrouillen?

         Hvor stærk er den?

         En Mand frem uden Vaaben! Feldtraab?

         Patrouille forbi!

Sp.    Hvorledes anraabes en Patrouille med urigtig Kontrategn.

Sv.    En Patrouille med urigtig Kontrategn exammeres saaledes:

         Hvem der?         —        Patrouille.

         Staae Patroulle!  Kontrategn?

         Omkring!           Ved Foden!

         En Mand frem uden Vaaben!

         (og efterat denne er exammeret.)

         Træd ind igien.

         Patrouille forbi!

Sp.    Hvad betyder det Ord examinere.

Sv.    Det er at udspørge.

Sp.    Hvorledes anraabes en Patrouille med urigtige Feldtraab.

Sv.    Der spørges:

         Hvem der?         —        Patrouille.

         Staae Patrouille!            Kontrategn?

         Hvem fører Patrouillen?

         Hvor stærk er den?

         En Mand frem uden Vaaben!

         Feldtraab?

         Omkring!  Læg Vaabene ned!

      (og den avancerende Mand bringes til Vagten.)

Sp.    Hvad betyde de Ord avancere og retirere.

Sv.    Naar Soldaten gaaer frem, avancerer han;  trække han sig tilbage, retirerer han.

Sp.    Hvad er at mærke ved Afløsningen

Sv.    Marschordren er ligesom ved Patrouilleringen,  undtagen at denne gaaer inden for Vedetkieden.      

Sp.    Hvorledes anraabes Afløsningen.

Sv.    Der spørges:

         Hvem der?         —        Afløsning.

         Staae!     Kontrategn?

         Hvem fører Afløsningen?

         Hvor stærk er den?

         En Mand frem uden Vaaben! Feldtraab?

         Løs af!

Sp.    Hvad er at igattage ved Afløsning.

Sv.    At den afløsende Mand efter affordret Feldtraab og Svar begiver sig tilbage paa sin Post; tager sit Gevær i Armen og giør saaledes Front imod Fienden, medens Afløsningen nærmer sig, som giør Front mod ham og modtager Posten; den ankommende Mand raaber: Afløsning forbi!

Sp.    Hvorledes anraabes en Kommando.

Sv.    Hvem der?         —        Kommando.

         Staae! omkring! Bajonetten bort!

         En Mand frem uden Vaaben!

         Denne spørges:

1.      Hvem fører Kommandoen?

2.      Hvor stærk er den?

3.      Af hvilket Regiment?

4.      Hvorfra kommer den?

5.      Hvorlænge har den været borte?

6.      Feldtraab?

Træd ind igien.

Sp.    Hvorledes anraabes enkelte Personer eller Deserteurer.

Sv.    Efterat de have giort omkring og paa Befaling nedlagt Vaaben, hvis de har noget, vinker den anraabende Vedet ad sin Kammerat, som derpaa motager hiins Post, den anraabende Vedet    nedlægger nu sit Gevær med Laaset opad; løber  rask frem mod den Ankommende og visiterer ham, efterat dette er skeet, bringer han den Ankommende til Vagten.

Anmærkning:        Herved lægges mærke til, at den Ankommende gaaer foran Vedetten, som tager hiins Vaaben op, og naar han passerer sin Post, tager ligeledes  sit eget op igien. Den ikke anraabende Vedet maae imidlertid nøie forfølge den Ankommende med fældet  Gevær og spændt Hane, for saaledes at  understøtte og  sikkre sin Kammerat.

Sp.    Hvorledes anraabes flere Deserteurer eller  Personer og hvad have Vedetterne derved at  iagttage.

Sv.    De anraabes paa samme Maade, som enkelte Personer eller Deserteurer, kun med den Forskiel, at naar man har befalet dem at staae,  lader man een af dem komme frem, hvilken spørges:

1.      Hvormange er ere,

2.      Hvorfra de komme,

3.      Til hvilket Korps, de hører,

hvorpaa han træder tilbage, og Melding giøres af den anraabende Vedet til Vagten.

Sp.    Hvorledes forholder Vedetten sig, naar der  ankommer en Vogn til hans Post, og hvorledes, naar der ankommer flere.

Sv.    Naar en Vogn ankommer anraabes den,  anholdes og visiteres af den ene Vedet, og føres derpaa til Vagten; ankommer flere, anraabes de,  befales at holde stille og strax stige af, dette meldes til Vagten af den anraabende Vedet,  imedens den anden Vedet med spændt Hane nøie passer paa, at de ikke røre sig af Stedet.

Sp.    Hvorledes skeer Meldinger fra de almindelige Vedetter.

Sv.    En Hovedregel er: at alle Meldinger skee høit, tydelig, bestemt, og med Anstand. Først nævner Vedetten sin Post, hvorfra han kommer, dens No. og dernæst Tingen selv med Angivelse af  Mængde, Korps, Klokkeslet og Afstand; f.Ex. Jeg har at melde fra den dobbelte Vedetpost No. 12, at paa den anden Side af Floden ved hvilken jeg har min Post, patrouillerer omtrent 8 Mand af de fientlige Jægere, omtrent 40 Skridts Afstand fra Floden.

Sp.    Hvorledes bestemmer Vedetten lettest Afstanden.

Sv.    Afstanden eller Distancen bestemmes bedst af  Soldaten ved at sammenligne Afstanden fra Feldtvagten eller Nabo = Vedettene, hvilken Afstand antages som bekiendt og angiven.

Sp.    Hvorledes bestemmer Soldaten lettest, fra hvad Himmelegn Fienden sees.

Sv.    Ved nøiagtig Angivelse paa hvilken Side i hans Synskreds værende udmærkede Gienstande som, Byer, Skove, Søer, Bakker, o.s.v. ligge.

Anmærkning:        Da det ikke er let at indprænte Soldaten, at orientere sig, og det dog formedelst Meldingers Bestemthed er nødvendigt, saa var det nok sikkrest at Feldtvagten altid bliver underrettet om, hvor Himmelegnene ere , og derved forhindre falske Meldinger.

Sp.    Hvorledes gives Meldinger om de seete Gienstande paa denne Maade.

Sv.    Saaledes: I den Skov, den Bye, ved den Søe, som ligger mod Norden, Østen eller Synden sees, omtrent i en Afstand 3 Gange saa stor som  min Afstand fra min venstre Naboe=Vedet, en fiendtlig Kavallerie=Patrouille.

Sp.    Paa hvilken Maade bringes Meldinger af  Vedetterne til Vagtkommandeuren.

Sv.    Saasnart Vedetten skal melde, tager han sit Gevær i den høire Haand, holder paa Tasken med den venstre, løber rask tilbage, til han kommer til Vagten, der taaer han Geværet op i høire Arm, lader Haanden falde fra Tasken, træder rask hen for Vagdtkommandeuren og melder. Saasnart Meldingen er giort, og Vagdtkommandeuren befaler Vedetten skal gaae til sin post igien, træder han et Skridt tilbage, giør omkring og løber tilbage paa samme Maade, som han kom; men skal der følge Kommando med Vedetten fra Vagten, da oppebier han samme for at vise den hvor det Ankomne er, og holder sig derved til venstre af  Kommandoets Spidse.

Sp.    Ved hvilken Leilighed bruges Mellemvedeter, og hvor stilles de.

Sv.    Naar imellem Feldtvagten og Vedetterne, eller ogsaa imellem Vedetterne indbyrdes, ligge Gienstande f.Ex., Høider eller Krat, o.s.v. som forhindrer Kommunikationen og den fri Udsigt,  eller Afstaden er saa stor, at enten Feldtvagten ei kan høre Skud fra Vedetterne, eller at disse ei  kunne see hinanden, da udstilles Mellemvedetter  for at forbinde disse med hverandre.

Sp.    Hvorledes skeer Meldingen fra Mellem =  vedetterne.

Sv.    Paa samme Maade som fra de almindelige Vedetter, kun at de angive, om de staae mellem Feldtvagten og Vedetten, eller mellem 2de Vedetposter.

Sp.    Hvad er Kosakvedetter, og hvor udsættes de.

Sv.    Kosakvedetter ere enten enkelte eller dobbelte Poster, der staae i en Rad enten ved Siden eller foran hverandre med 2 à 300 Skridts Afstand; de udsættes langs Veie, Grøvter, Gierder,          Skiegaarde, Plankeværke med udskaarne Huller udi, foran Byer og Skove, o.s.v.

Sp.    Hvorledes tilkiendegives Kosakvedetterne, at Fienden pludselig nærmer sig.

Sv.    Ved at den yderste Vedet mod Fienden giver et Tegn, f.Ex. ved at løfte Geværet op i Veiret, hvilket igientages af alle Kosakvedetter til den sidste, som springer tilbage og melder, at Tegn er givet, at Fienden nærmer sig.

Sp.    Hvorledes skeer Meldingen fra Kosakvedet = posten selv.

Sv.    Den yderste Mand løber tilbage til Vagten og   melder paa samme Maade som de almindelige Vedetter; men saasnart at den yderste Mand har forladt sin Post, besættes denne strax af den bag ham staaende, og saaledes indtager enhver sin Formands Post, ved at tage Geværet i høire Haand og løbe rask frem. Saasnart den meldeneVedet eller Kosak kommer tilbage, træder enhver tilbage til sin Post i Løb.

Sp.    Hvad forstaaes ved Avertissements Vedetter, og hvor udsættes disse.

Sv.    De ere enten enkelte eller dobbelte Poster som udsættes fra et i Skiul posteret Kommando. Disse stilles paa høie Steder, hvorfra de kunne oversee Egnen til alle Sider i en betydelig Afstand, f.Ex. i Kirketaarne, paa Lofter, i Træer o.s.v.

Sp.    Hvad forstaaes ved Strandvedetter.

Sv.    Disse ere de samme, som de almindelige Vedetter, men nævnes saaledes, naar de staae langs Strandbredden.