Indledning.
Sp. Hvad
er en Armee.
Sv.
Endeel bevæpnet Mandskab, som Regieringens
og Statens Rettigheder, samt tilllige
vedligeholde indvortes Orden i Staten.
Sp. Hvorledes
kaldes enhver enkelt Mand i Armeen.
Sv. Soldat.
Sp. Hvorfor
kaldes han saaledes.
Sv. Fordi
han faaer Sold af Kongen.
Sp. Hva
forstaaes ved Sold.
Sv. Den
Lønning m.m., som Underofficerer og den
gemene Mand faaer, samt den Gage Officeren
erholder.
Sp. I
hvormange Hoveddele inddeles Armeen, og hvilke
er disse.
Sv. I 3
Dele, nemlig: Infanterie, Kavalerie og Artillerie.
Sp. I hvormange Dele inddeles
igien enhver af disse Hoveddele, og hvilke Benævnelser have de.
Sv. Infanteriet
saavelsom Kavalleriet inddeles i
2 Dele, nemlig: Linie- og det
Lette. Artilleriet derimod i
3 Dele,
det Gaaende, Ridenede og Kiørende.
Sp. Hvilke
Tropper henhøre til enhver af disse Dele.
Sv. 1. Til Linie =
Infanteriet henhøre Musqueteerene, Grenaderene og Garden
til Fods.
2. Til det lette Infanterie = Skarpskyttere, Jægere og Skieløbere.
3. Til Linie =
Kavalleriet: Rytterne og
Garden til Hest.
4. Til det lette
Kavallerie:
Dragonerne, Husarerne, Uhlanerne, Guide = Korpset og de
ridende Jæger = Korpser.
Sp.
Hvilke Vaaben føre disse Tropper.
Sv.
Linie = Infanteriet har Gevær med
Bajonetten; Garden til Fods
og
Grenadererne have tilligemed
Sabler; Jægerne have Rifler og Sabler; Skieløberne have Rifler og
Sabler; Skarpskytterne
have Gevær og Hirschfænger; Artilleriet har til Vaaben Kanoner
og
Sabler; det ridende
Artillerie har
tillige Pistoler; Linie = Kavaleriet
have Karabiner, Pistoler og Palladsker;
det Lette har Pistoler, Karabiner og Sabler;
Uhlanerne have istedet for Karabiner, Lantser.
Sp.
Af hvormange Hoveddele bestaeer Infanteristens
Skyde = Vaaben.
Sv.
Det bestaaer af 3 Hoveddele, nemlig:
Laaset, Løbet og
Skiæftet.
Sp.
Hvilke ere de synlige Dele ved enhver af
disse Hoveddele.
Sv.
Laasers synlige Dele er: Hanen, Panden, Pandækkelen
og Aftrækkeren; Skiæftets
ere: Mytterchernerne og
Ringbøilen, til
Skiæftet hører desuden
Kolben,
hvorpaa sidder Kolbe og Sideblikket;
til Løbet, hvorpaa Sigtekornet og Fænghullet
sidder, henhører Ladestokken og Bajonetten.
Sp.
Paa hvormange Maader angriber Infanteriet sin Fiende.
Sv.
Paa 2de Maader: enten sluttet, det er: naar Soldaten Arm til Arm udfører sin
Vaabenøvelse; eller
ogsaa adspredt,
naar han enkelt udfører samme
uden
at være bunden til sin Sidemand; hiin
kaldes den sluttede, og denne den adspredte Fægtningsmaade.
Sp.
Naar angriber Infanteriet sluttet og naar adspredt.
Sv.
I aabent Terrain sluttet, og i couperet
altid adspredt.
Sp.
Hvad betyder det Ord Terrain, og hvad forstaaes
ved aabent og couperet
Terrain.
Sv.
Terrain: saaledes kaldes en Egn eller Landskab; er Terrainet igiennemskaaret
af Bekke, Aaer,
Søer, Skove, Bierge eller Høider, levende
Gierder, Grøvter, hvilket kaldes Markens Egenheder, da er Terrainet couperet: i modsatte Tilfælde, naar Terrianet
til alle
Sider er
overskueligt, da kaldes
det et aabent Terrain.
Sp.
Hvorledes forsvarer en enkelt Infanterist
sig mod en
Kavalleristes Angreb.
Sv.
Han afskyder ei Geværet før Kavalleristen er under sikkert
Skud (omtrent 60 Skridts Afstand;) falder Kavalleristen ikke,
men
avancerer han desuagtet ind paa
Livet, uden at han finder
Leilighed at sikkre sig bag Grøvter, Gierder,
Huse, Træer o.s.v. og da at lade paa ny, saa
fælder han Geværet, støder med Hurtighed Bajonetten
i Bringen af Hesten, og falder i samme
Øieblik over den styrtende Kavallerist, for
enten at afvæbne eller ne støde ham.