Indledning.

Sp.    Hvad er en Armee.

Sv.    Endeel bevæpnet Mandskab, som Regieringens og Statens Rettigheder, samt tilllige vedligeholde indvortes Orden i Staten.

Sp.    Hvorledes kaldes enhver enkelt Mand i Armeen.

Sv.    Soldat.

Sp.    Hvorfor kaldes han saaledes.

Sv.    Fordi han faaer Sold af Kongen.

Sp.    Hva forstaaes ved Sold.

Sv.    Den Lønning m.m., som Underofficerer og den gemene Mand faaer, samt den Gage Officeren erholder.

Sp.    I hvormange Hoveddele inddeles Armeen, og  hvilke er disse.

Sv.    I 3 Dele, nemlig: Infanterie, Kavalerie og Artillerie.

Sp.   I hvormange Dele inddeles igien enhver af disse Hoveddele, og hvilke Benævnelser have de.

Sv.   Infanteriet saavelsom Kavalleriet inddeles i 2 Dele, nemlig: Linie- og det Lette. Artilleriet derimod i 3 Dele, det Gaaende, Ridenede og Kiørende.

Sp.   Hvilke Tropper henhøre til enhver af disse Dele.

Sv.   1. Til Linie = Infanteriet henhøre Musqueteerene, Grenaderene og Garden til  Fods.

        2. Til det lette Infanterie = Skarpskyttere, Jægere og Skieløbere.

        3. Til Linie = Kavalleriet: Rytterne og Garden  til Hest.

        4. Til det lette Kavallerie: Dragonerne,  Husarerne, Uhlanerne, Guide = Korpset og  de ridende Jæger = Korpser.

Sp.    Hvilke Vaaben føre disse Tropper.

Sv.    Linie = Infanteriet har Gevær med Bajonetten; Garden til Fods og Grenadererne have  tilligemed Sabler; Jægerne have Rifler og  Sabler; Skieløberne have Rifler og Sabler; Skarpskytterne have Gevær og Hirschfænger;  Artilleriet har til Vaaben Kanoner og Sabler; det ridende Artillerie har tillige Pistoler; Linie = Kavaleriet have Karabiner, Pistoler og Palladsker; det Lette har Pistoler, Karabiner og Sabler; Uhlanerne have istedet for Karabiner, Lantser.

Sp.    Af hvormange Hoveddele bestaeer Infanteristens Skyde = Vaaben.

Sv.     Det bestaaer af 3 Hoveddele, nemlig: Laaset, Løbet og Skiæftet.

Sp.    Hvilke ere de synlige Dele ved enhver af disse Hoveddele.

Sv.    Laasers synlige Dele er: Hanen, Panden,  Pandækkelen og Aftrækkeren; Skiæftets ere: Mytterchernerne og Ringbøilen, til Skiæftet hører desuden Kolben, hvorpaa sidder Kolbe og  Sideblikket; til Løbet, hvorpaa Sigtekornet og  Fænghullet sidder, henhører Ladestokken og  Bajonetten.

Sp.    Paa hvormange Maader angriber Infanteriet sin Fiende.

Sv.    Paa 2de Maader: enten sluttet, det er: naar Soldaten Arm til Arm udfører sin Vaabenøvelse; eller ogsaa adspredt, naar han enkelt udfører samme uden at være bunden til sin Sidemand; hiin kaldes den sluttede, og denne den adspredte Fægtningsmaade.

Sp.    Naar angriber Infanteriet sluttet og naar adspredt.

Sv.    I aabent Terrain sluttet, og i couperet altid  adspredt.

Sp.    Hvad betyder det Ord Terrain, og hvad forstaaes ved aabent og couperet Terrain.

Sv.    Terrain: saaledes kaldes en Egn eller Landskab; er Terrainet igiennemskaaret af  Bekke, Aaer, Søer, Skove, Bierge eller Høider, levende Gierder, Grøvter, hvilket kaldes Markens Egenheder, da er Terrainet couperet: i modsatte Tilfælde, naar Terrianet til alle Sider er overskueligt, da kaldes det et aabent Terrain.

Sp.    Hvorledes forsvarer en enkelt Infanterist sig mod en Kavalleristes Angreb.

Sv.    Han afskyder ei Geværet før Kavalleristen er under sikkert Skud (omtrent 60 Skridts Afstand;) falder Kavalleristen ikke, men  avancerer han desuagtet ind paa Livet, uden at   han finder Leilighed at sikkre sig bag Grøvter,  Gierder, Huse, Træer o.s.v. og da at lade paa ny, saa fælder han Geværet, støder med Hurtighed Bajonetten i Bringen af Hesten, og falder i samme Øieblik over den styrtende Kavallerist, for enten at afvæbne eller ne støde ham.